Mangler der noget?
Vi vil gerne gøre tingene rigtigt første gang, men vi må også være realistiske; nogle gange laver vi en fejl. For at vi kan lære af fejlene, og for at du som kunde ikke skal leve med fejl, som vi har mulighed for at ændre på, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Mangler vi fx at fjerne en plade, rette et dæksel eller lignende, så kontakt os.
Striber på asfalten
Når vi er færdige med at separatkloakere, går der op til to år, før kommunen lægger slidlag på vejen. I mellemtiden vil vi nogle steder vælge ikke at tegne nye streger op. Hajtænder mv. bliver selvfølgelig tegnet op, men midterstriber på villaveje og lignende vil vente.
Ser du andre mangler i området, eller er der noget, der ikke er, som det skal være, så giv os et kald eller send en mail med et billede.
Revner i muren
Har du fået skader på din ejendom, som du mener er følge af kloakarbejdet, har du pligt til at melde det til dit forsikringsselskab straks. Derfor opfordrer vi dig på det kraftigste til at gå en runde om dit hus og tjekke for eventuelle skader på murværk, vinduer og tag.
Læs mere om, hvorfor vi tager billeder af husene her
Når du har meldt skaden til dit forsikringsselskab, vil vi gerne orienteres. Derudover køres sagen mellem vores forsikringsskab og dit eget.