Vores tidsplan
I vores projektafdeling for separatkloakering planlægger vi cirka tre år ud i fremtiden. Her kigger ingeniørerne på rørenes alder og beskaffenhed og vurderer, hvilke områder, der trænger til at få kloakken fornyet.
Som kunde kan du som udgangspunkt regne med, at vi sender et brev tre år i forvejen. Nogle gange holder beton ikke de 70 år, som vi regner med. Så sker der mange brud på kloakken inden for relativ kort tid i et givent område, kan vi vælge at rokere om på planerne og komme hurtigere. I så fald sender vi stadig breve ud og orientere i så god tid som muligt.
Læs mere her om vores bagrund for at forny kloakken
Omkring et år inden projektstart sender vi endnu et brev ud. Det er fordi der i mellemtiden kan være flyttet nogle beboere. Desuden kan vi ofte sige mere præcist, hvornår vi forventer at skulle i gang.
Cirka en måned inden gravkoen går i jorden første gang, indkaldes områdets beboere til en dialogmåde. Her får du mulighed for at snakke med projektlederen og som oftest også en repræsentant fra kommunen og entreprenøren, der skal udføre kloakarbejdet.
Vi kommer ikke som en tyv i natten
Desværre møder vi kunder, der tror vi kommer med kort varsel og grave hele deres vej op. Det er ikke tilfældet. Vi vil rigtig gerne have, at du er godt orienteret om både tidsplanen og hvad der skal ske i vejen og på din egen grund.
Tommelfingerreglen er som beskrevet ovenfor: tre år inden får området besked.